Præsenter dig selv?

Mit navn er Mads Bukholt, jeg er 27 år og født op opvokset i Hvidovre. Min uddannelse er fra Copenhagen Business School, hvor jeg har læst en bachelor i International Business and Politics, og så har jeg taget en ikke-færdiggjort kandidat i Finance and Strategic Management. Siden 2011 har jeg været med til, at lancere 8 virksomheder på tværs af flere verdensdele, og i dag er jeg Managing Director i den hurtigste voksende virksomhed under startupinkubateren Rocket InternetCuponation.

cuponation

Hvornår startede du din karriere som iværksætter?

Min iværksætterkarriere startede tilbage i 2011, hvor jeg var med til, at bygge min første virksomhed som 22 årige. Det var en rigtigt spændende oplevelse, og jeg vidste med det samme, at iværksætteri var det jeg ville arbejde med, da jeg var vild med miljøet og den slags udfordringer.

Hvorfor startede du og hvad driver dig?

Jeg startede egentlig for, at få lidt mere erfaring, og for at prøve noget andet end aktieanalyse, som var min studiebeskæftigelse på daværende tidspunkt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at mine iværksætteroplevelser, ændrede alt, hvad jeg tænkte og ville omkring min karriere. Jeg fandt ud af, at jeg ikke længere ville være konsulent eller aktieanalytiker, men at jeg ville leve af, at starte og vækste virksomheder.

Var der noget som afholdte dig fra, at gøre det tidligere?

Mit studie afholdt mig fra, at starte tidligere, men set i bakspejlet burde det aldrig have været sådan. Man kan i min optik sagtens forsøge, at starte nogle ting ved siden af studiet, men på daværende tidspunkt havde jeg ikke fået samme blod på tanden, som jeg har i dag.

Hvad har du måtte ofre for et liv som iværksætter?

Jeg har måttet flytte til udlandet, og væk fra min familie og venner flere gange, hvilket har været enormt hårdt. Men når alternativet var ikke, at forfølge mine drømme, og i stedet blive hjemme i Danmark, så har det været det hele værd. Jeg har ofret mange hyggelige stunder og forsømt en del venskaber, men til gengæld har jeg lært utroligt meget om mig selv, og haft en masse store oplevelser, som jeg ikke vil være foruden. I dag er jeg dog helt sikker på, at jeg en dag slår mig ned i Danmark, fordi jeg føler, at jeg har en del at indhente derhjemme, når mit arbejdsfokus på et tidspunkt begynder at stilne lidt af.

Hvad sagde familie og venner til din beslutning?

Mest af alt synes de, at det var spændende. Selvfølgelig så de gerne, at jeg blev i Danmark, men det er vigtigt for dem, at jeg har det godt, og at jeg laver noget, der giver mening for mig. Mine udenlandseventyr er kun blevet mødt af forstående attituder – jeg synes det viser, at min familie og venner holder af mig, og støtter mig.

Hvad er du mest stolt af?

Jeg er stolt af, at have leveret stærke resultater over mange år, implementeret spændende forretningsmodeller og virksomheder på tværs af verdensdele med vidt forskellige teams. F.eks. var jeg en del af det team i Australien, der på kortest tid har lanceret en virksomhed i Rocket Internets historie. Det var ikke kun en udfordring, at knokle 15-18 timer i døgnet, men det var også sindssygt lærerigt, at arbejde sammen med nationaliteter fra hele verden. Netop disse interkulturelle oplevelser har givet mig enormt meget, og det er utroligt, hvad man kan lære af, at arbejde sammen med mange forskellige nationaliteter. Dette gælder også for mine arbejdsopplevelser i Asien og Europa. Her hos Cuponation leder jeg dagligt 35 mennesker fra 4 lande i norden. Markederne i hvert land byder på forskellige udfordringer, og jeg er bestemt også stolt af, at have været en del af væksten simultant på tværs af alle markederne over det sidste år.

Det er spændende, at prøve noget nyt, men det er min erfaring, at der altid er få afgørende elementer for succes, der som regel går igen. Jeg vil fremhæve den rigtige forretningsmodel, som et afgørende element for startups. Husk at teste modellen før du implementerer. Et andet kritisk element er, at have det rigtige team på plads. Mennesker bygger virksomheden, og uden de rigtige kompetencer kommer man ikke langt. Tredje element er penge. Det er vigtigt, at have sin startkapital, eller en plan for hvordan denne erhverves, på plads. Har du ikke den nødvendige kapital, kommer du ikke langt, jeg er bestemt fan af, at gøre det umulige, men jeg tror samtidig ikke på halve løsninger, eller startups der ikke er 100% dedikerede (f.eks. til at investere det nødvendige beløb)

Hvad har været den største nedtur?

Da jeg måtte erkende, at jeg ikke havde lyst til, at gå videre med én virksomhed, som jeg havde bygget op over et halvt år. Jeg havde begravet mig i for mange ting på en gang, og måtte erfare at det var for meget for mig. Jeg tog efterfølgende en masse arbejdsture, hvor jeg arbejde fra Filipinerne, Spanien, Panama mf. – det hjalp mig til, at komme langsomt igang igen. F.eks. lavede jeg i en periode frivilligt arbejde på Filipinerne, og arbejde som konsulent på forskellige projekter, imens jeg rejste rundt i Asien og Sydamerika. At komme lidt væk fra Danmark, hjalp mig til at slappe lidt af, og genvinde mit fokus.

Hvor meget arbejder du om ugen?

Ca. 80 timer i gennemsnit. Nogle gange lidt mindre, og andre gange – som i de kommende måneder – meget mere. Jeg brænder for mit arbejde, og derfor føles 80 timer ikke som en udfordring, men noget jeg glæder mig til hver dag.

Hvor langt skal man være villig til at gå?

Hele vejen og lidt endnu. Det lyder utrolig kliche agtigt. Success kommer ikke af ingenting, og brænder man virkelig for noget, så er man parat til, at ofre nærmest alt andet for success – i mit tilfælde at få succes med, at bygge og vækste virksomheder. Jeg har flyttet fra familie, venner, kærester, og jeg har boet i spændende metropoler og lande uden, at have haft tid til at udforske dem. Jeg bruger ”mine bedste år” på, at arbejde enormt meget, men jeg gør det fordi jeg brænder for det. Mit bedste råd er derfor, at hvis man går hele vejen, skal man gøre det, fordi man brænder for det.

Hvad er hemmeligheden til succes?

At forstå at succes er rigtigt mange ting. Succes for mig er det jeg laver nu, fordi det er det, der gør mig glad. Succes for mange af mine venner og familiemedlemmer er, at have et job de holder af og bygge deres familie i en tidligere alder end jeg kommer til. Succes er svært at definere, men det handler dybest set om, at forstå sig selv, og hvad der gør én mest glad. Glæde er succes for mig, og jeg er en utrolig positiv person i alt hvad jeg laver og foretager mig, og vil derfor (beskedent) mene, at jeg har succes.

Hvis det var muligt at gå tilbage, hvad ville du så gøre anderledes i dag?

Jeg er ikke meget for fortrydelser, og jeg ville som sådan ikke have gjort mange ting anderledes. Det eneste jeg kan komme i tanke om er, at jeg gerne ville have fokuseret endnu mere, og have fået endnu mere speed på karrieren i en tidligere alder. Jeg flyttede fra Australien til Danmark for, at tage min kandidat, men jeg burde måske have indset, at det var et dårligt tidspunkt, og at jeg skulle have fortsat mine eventyr i Asien eller Australien. Men i dag ser jeg bare frem, og jeg er er glad og tilfreds med, hvordan tingene har udviklet sig.

Hvad synes du er de vigtigste egenskaber en iværksætter skal besidde?

Arbejdsomhed, høj disciplin, analytisk styrke og god til at arbejde i teams. Jeg tror det beskriver størstedelen af hvad, jeg synes er en god iværksætter.

Da du har været med til at lancere flere selskaber i udlandet, har du så nogle gode råd ift. internationalisering?

Jeg har startet flere virksomheder internationalt, og derudover arbejdet som konsulent på internationaliseringsprojekter med flere små og store virksomheder. Den typiske case for internationalisering er en virksomhed, der kender det danske marked rigtig godt, og har haft succes i DK, men ikke nødvendigvis i Sydafrika, Tyskland eller hvadend land, som virksomheden ønsker at udvide til.

Som konsulent starter vi altid med, at finde ud af, hvilke markedsspecifikke ting, som har gjort virksomheden succesuld i Danmark, og forsøger derefter, at finde lignende markeder i andre lande.

Ift. specifikke actions er det meget forskellig, hvordan processen foregår fra virksomhed til virksomhed, men for de fleste vil jeg sige, at man med online services og freelancere (til eks. oversættelser) kan komme meget langt. Internationalisering er altid noget der skræmmer, men det kan gøres utroligt simpelt hvis man forstår, at gøre sit hjemmearbejde.