Hvornår startede du din karriere som iværksætter?

Jeg har altid lavet små dimser og gadgets. Da jeg var lille, drømte jeg om at blive opfinder og direktør. Jeg ville gerne lave min egne produkter, der kunne bruges i hele verden.

I 2011, da jeg var 19 år gammel, startede jeg min første virksomhed, Digivi. Her hjalp jeg forskellige virksomheder med at lave hjemmesider, forskellige procesoptimeringsløsninger og andre mere komplekse ting. Har f.eks. lavet et modul til en hjemmeside, for en produktionsvirksomhed, der kan lave 2D tegninger af metalkomponenter. Modulet kan også vise en 3D figur af komponenterne, så folk kan sikre sig, at det de forestiller sig, også er resultatet i virkeligheden. Brugerne skulle bare udfylde nogle få tal og wuupti, ”her er din 3D model…”.

Var der noget som afholdte dig fra, at gøre det tidligere?

Jeg havde altid en ide om at ville have mit eget startup og være leder. Jeg havde bare ikke noget begreb om, hvordan man skulle gå i gang. Ingen i min omgangskreds beskæftigede sig direkte med iværksætteri.

Jeg havde mange spørgsmål, jeg ikke umiddelbart vidste, hvor jeg skulle finde svaret på. Jeg vidste ikke en gang, hvordan jeg skulle læse min egen lønseddel fra mit fritidsjob. Der var meget, der skulle læres ift. SKAT, moms., regnskaber, budgetter osv. og det er bare fundamentet – de ting, du SKAL gøre i ALLE virksomheder. Derefter skal du sætte dig ind i, hvordan du snakker med kunder, hvad din timepris skal være, hvordan du lukker en handel og mange andre ting.

Det fede er dog, at DU BESTEMMER ALT SELV, får mulighed for at prøve alt og lære nye ting hele tiden. Det er en vild følelse af eksponentiel, personlig udvikling.

Hvad arbejder du med i dag?

Jeg stoppede i efteråret 2015 som CEO og CTO i den anden virksomhed, Artboost, jeg var med til at stifte. Det var en vild personlig oplevelse. Det er ligesom at slå op med en kæreste, på trods af at man er gode venner. Jeg var bare klar til noget nyt, og det hæmmede mig i mit arbejde. Mine to medstiftere kunne heldigvis godt forstå min situation, og accepterede mit valg fuldt ud. På trods af det, var det en vild svær beslutning og en vild oplevelse at gå fra, at arbejde sammen 12 timer om dagen og nogle gange bo, spise og hænge ud sammen.

Kim Døfler

Jeg har lært vildt meget af den proces og har lært mere end nogensinde om entreprenørskab ifm. Artboost.

Nu er jeg ved at udforske, hvad jeg skal kaste mit fokus på. Jeg får konstant ideer, som måske kan blive til nye startups og desuden påtænker jeg at skalere min konsulentvirksomhed, Digivi.

Hvad driver dig som iværksætter?

Jeg elsker at skabe nye ting, lægge planer for fremtiden og brænder for at være med til at skabe noget, der kan gøre en forskel for mennesker i hele verden.

Hvad sagde familie og venner til din beslutning?

Jeg tror mine venner synes, det er meget cool, at jeg er iværksætter og misunder måske også friheden og de mange spændende opgaver, events og oplevelser jeg får lov at være en del af. Jeg tror dog også godt de ved, at det til tider er hårdt arbejde, med sene arbejdstimer og ustandselig opdatering af viden om branchen og kundernes behov.

Jeg tror, min familie syntes, det var et spændende valg. Jeg har indtrykket af, at de et eller andet sted forventede af jeg blev iværksætter. Jeg har nemlig altid besvaret spørgsmålet: ”Hvad vil du være, når du bliver stor?” med ”Jeg vil være direktør”. De var selvfølgelig bekymrede for, om jeg kunne holde styr på de mange indsatsområder, som SKAT, moms., kunder osv. Men den bekymring føler jeg hurtigt vente sig til forståelse, støtte og opbakning. I dag ringer jeg tit til en i min nære familie og spørger om hjælp, til at vurdere en sag: ”Føler du det ville være ok at bede om X?”, ”Er du enig i at Y er den rette beslutning?” og andre spørgsmål. Det er en uvurderlig hjælp for mig og samtidig er det en måde for min familie at forstå, hvad jeg har gang i og være en del af mit liv.

Del med dine venner og familie, det gør det sjovere for alle. Del både det gode og det dårlige. Der er ingen, der kun gider at høre om succes og champagne, modsat er der heller ingen, der kun gider at høre om problemerne. Som iværksætter bliver man også tit meget ensporet i sit tankemønster. Man tænker konstant på sit startup, sit produkt eller sin ide. Det er vigtigt at huske at folk uden om dig også har et liv og ting, der bekymrer dem. Prøv at spørge til deres liv. Ikke alene viser du interesse for dem, det kan også være terapi for dig og tvinge dine tanker væk fra den server, der lige er gået ned, eller den kunde der afviste tilbuddet.

Beskriv din største nedtur som iværksætter?

”…Ingen vil købe mit app! Hva’ sker der!!!” Det var den tanke, jeg sad med, da jeg havde lavet min første app. Jeg havde været iværksætter i ét år. Havde stort set ingen viden om produktudvikling, strategi, markedsføring og listen kunne fortsætte. Jeg lavede bare en app, fordi jeg selv havde behov for den. Jeg stillede venner og bekendte ledende spørgsmål, om de ikke også vildt gerne ville have sådan en app. Da min app blev godkendt, havde jeg siddet og arbejde til kl. 01.00 om natten, men kunne ikke rigtig sove. Jeg fik en mail fra Apple om, at de havde godkendt min app, ca. kl. 03. Jeg havde ingen markedsføringsmateriale, website, video, Facebook posts eller noget klar. Jeg brugte hele natten på at lave en hjemmeside og alt det andet og skød mit Facebook post afsted om morgenen. Af en eller anden grund var jeg fuldt ud overbevist om, at så snart jeg postede ville samtlige venner og familie dele opslaget, downloade app’en og lave en anmeldelse på Appstore. Det har jeg heldigvis lært MEGET af. Man skal ikke lave et produkt først og lede efter problemet / kunderne bagefter. Det er fuldstændig vanvittigt.

“We spend most of our time trying to make people love things, when we should simply be making things people love.”

siger Bernadette Jiwa fra thestoryoftelling.com

Derudover lærte jeg, at man ikke skal forvente at ens venner og bekendte deler alt, men snarere det, der interessere dem. Desuden hjælper det, hvis man er god til at hjælpe dem, med deres gøremål.

Beskriv din største succes som iværksætter?

Jeg har haft vildt mange ”tiny wins”. Da vi startede Artboost, havde jeg den fedeste tid, med to sindssyg nice Co-founders!

Anders, Mikkel og jeg havde virkelig fart på. Vi fik lov til at blive en del af Thinkubator, hvilket gav utrolig meget perspektiv på det at vækste et startup og blive en holistisk, tænkende entreprenør. Desuden har det virkelig udvidet mit netværk, især i København, fuldstændig eksponentielt.

Kim Døfler

Jeg har også grebet nogle bolde en gang imellem, der har givet mig nogle vildt fede muligheder. Eksempelvis har jeg været i Silicon Valley, Californien med Roy, som også var med i Thinkubator. Turen til Silicon Valley og San Francisco forandrede virkelig mit syn på startup, det at rejse kapital til ens virksomhed, og hvordan man networker mere effektivt.

Kim Døfler

Det at balancere sin fritid, sit arbejde og hobby er en svær disciplin. Det er en fornøjelse, når jeg nogle gange kan mærke, at det hele kører på skinner. Så føler jeg virkelig, at jeg kan gøre ALT. Det er fedt at føle at uanset hvilken mulighed, der byder sig, så kan jeg selv bestemme, om jeg er på!

Hvor meget arbejder du om ugen?

Som iværksætter kan man have meget underlige arbejdstider. Nogle gange arbejder jeg 20 timer om dagen, andre dage fejrer jeg en milepæl og tager ud og spiser en god frokost og holder tidligt fri. Jeg styrer selv min tid. Jeg læser konstant om Startup, Marketing, Growthhacking, Product Design Og Personlig Udvikling. Der ligger altid en ny bog klar, jeg kan læse. Det er både min hobby og mit arbejde at være opdateret. Mange af de ting jeg laver, kan virke som fritid eller hobby, selvom det også er arbejde. Det resulterer stadigvæk i nye kunder og mere omsætning. Eksempelvis tager jeg måske ud og spiser frokost med en bekendt, som viser sig at kende nogen, der mangler noget, jeg kan lave. Er det arbejde?

Hvis det var muligt at gå tilbage, hvad ville du så gøre anderledes i dag?

Jeg ville øve mig i at spørge mere om hjælp. Jeg kender folk, der er gode til at spørge andre om hjælp, næsten uanset opgaven. Det har jeg svært ved. Jeg spørger typisk først, når jeg med 100% sikkerhed ved, at jeg ikke selv kan. Det er bare ærgerligt, for tit vil folk gerne hjælpe, engagere sig og høre om mine opgaver. Derfor øver jeg mig i at spørge om hjælp ved både små og store ting.

Hvad synes du er de vigtigste egenskaber en iværksætter skal besidde?

Alle mennesker er forskellige. Det er de virksomheder de stifter, eller arbejder for også. Derfor vil jeg indledningsvis give det kedelige svar, ”It depends!”.

Derudover er der en hel række af egenskaber, jeg har set hos succesrige folk jeg kender, og egenskaber jeg selv har erfaret, har været værdifulde for mig.

Risikovillighed:

Uanset om det er fordi, du siger en sikker stilling op, om du går ind i et usikkert marked eller du gør noget anderledes, end hvad dine venner eller familie forventer af dig, er det forbundet med en portion usikkerhed. Du skal som iværksætter være villig til at kæmpe imod strømmen og tage en risiko, uden at den stress forbundet med det, vælter dig. Mod er populært sagt ikke et spørgsmål om fraværet af frygt, men snarere evnen til at gøre det du frygter, på trods af frygten. Sammenligneligt er Risikovillighed ikke et spørgsmål om at ignorere alle faresignaler, men snarer en evne til at vurdere konsekvensen ved forskellige ting og tage en rationel, strategisk beslutning.

“Zero to One”: ”what important truth do very few people agree with you on?””

Peter Theil

Det handler om at tage chancer og stå alene om en ide og gå imod strømmen. Det kræver risikovillighed.

Skal vi tage en kop kaffe?

Jeg håber du fik lidt ud af min historie. Hvis du har lyst til at snakke om en ny ide eller snakke startups, er du velkommen til at finde mig på LinkedIn. Så kan vi finde en tid og tage en kop kaffe.

doefler.com deler jeg min viden om Startup og vækst i form af små artikler. Du er velkommen til at følge mig der.

Målfasthed:

Som iværksætter får man hele tiden nye input og ideer. Det gør det vildt svært at holde fokus på målet. Derudover har alle omkring dig en holdning til din virksomheds retning, din måde at lede og agere på. Dine kunder brokker sig måske. Pengene er måske ved at slippe op. Din kæreste har været ked af det den senere tid. Hvad gør du? Som iværksætter er der mange ting, der flytter fokus for målet. I min optik er de bedste iværksættere gode til holde fokus, kører med fuldt fart mod målet, selvom det gør ondt. Det betyder også, at man nogle gange forsømmer dem omkring én. Derfor er der også mange der accepterer at de ikke kan være den bedste iværksætter i verden, så der er plads til at de samtidig kan være en god kæreste, ven, far, mor osv.  Hvis du vil arbejde 20 timer om dagen, er det en god ide at gøre det inden, du får en masse forpligtelser.

Empati:

For mig er dette en af de vigtigste egenskaber. Du skal forstå, hvad der foregår i hovederne på alle omkring dig. Det er hårdt og vanskeligt, konstant at fornemme, hvad folk tænker, men det er meget værdifuldt. Hvis du kan mærke, når en af dine ansatte har brug for pause, og foreslår at hun tager en pause, vil det give dig respekt. Skal du forhandle en ny kontrakt med din kunde, er det en kæmpe fordel, hvis du kan fornemme, hvor økonomisk og tidsmæssigt presset kunden er. Kan du ændre tilbuddet eller din adfærd, så den aflaster kunden. Det gælder alle steder. Forsøg at forstå, så du kan gøre deres liv nemmere, det kommer mange gange igen!

Overbevisningsevne:

Når man forhandler med leverandører, investorer, ansatte, kunder og generelt alle andre end dig selv, er det vigtigt, at du kan inspirere og forklare din vision. Det kræver at du forstår dit stof godt, at du kan læse dem, du snakker med, og at du som person er inspirerende, så man får lyst til at følge dig.

Intelligens:

Det er min overbevisning at de mennesker, der skaber de største, positive forandringer i verden er mennesker, der er ekstrem intelligente. Der er selvfølgelig rigtig mange eksempler på mennesker, der aldrig har gået i skole eller læst en bog, der har fået succes alligevel. Det mener jeg dog ikke, man bør gå efter. Ønsker man at gøre en reel og mærkbar forskel for andre end ens egen virksomhed og ansatte, mener jeg at man bør have en forståelse for de kræfter, der er i verden. Det kræver en holistisk forståelse for den verden, vi lever i. Foruden den generelle viden, mener jeg det er utrolig vigtigt, at man har en større viden inden for ét felt f.eks. IT, Nanoteknologi, Kemi eller lignende. Det vil give en kæmpe fordel ift. at udvikle i starten (før der er penge), for at føre forhandlinger med folk fra dit felt og forstå de ansattes sprog. Er du helt blank og skal have en ordbord, hver gang din udvikler siger Frontend, har du en udfordring.