Af og til går det bare hurtigere og vildere end man på nogen måde kunne forvente. Faktisk kan det gå så hurtigt, at man ikke en gang har tid til at stoppe op og se hvad der rent faktisk foregår omkring en? Den følelse har iværksætteren Jacob Lejsgaard haft. Jacob er måske også bedre kendt som co-founder af YOGO, Danmarks største franchise koncept inden for frozen yoghurt. Den lille kop, med den karakteristiske lyserøde farve, så dagens lys i foråret 2014 og er sidenhen gået hen og blevet et utroligt stærkt brand, som mange, især unge mennesker, kan nikke genkendende til. På lidt mere end et år er YOGO gået fra en lille butik i Guldsmedegade i Aarhus, til intet mindre end at have 15 butikker og mere end 200 ansatte. Vi fik den fantastiske ære, at komme tættere på yoghurt kongen Jacob og finde ud af hvad der driver ham som iværksætter.

Kort præsentere hvem du er?

Jeg hedder Jacob Lejsgaard og er 24 år gammel. Jeg kommer fra horsensegnen, har en HTX baggrund og har efterfølgende haft 2 semestrer på BSS erhvervsøkonomi. Jeg har derudover arbejdet inden for telebranchen i 2 år.

Hvornår startede du med at være iværksætter?

Min iværksætterkarrier startede sidste år med YOGO. (forår 2014) YOGO var mit allerførste projekt og allerførste virksomhed.

YOGO

Hvordan kan det være du startede med dette projekt?

Der var bare en eller anden trang i mig til at jeg skulle have mit eget. Jeg kunne selvfølgelig fint overleve at have en chef og et almindelig lønjob, men der var bare et eller andet, som hev i mig, at jeg skulle ud og tjene mine egne penge og have noget som jeg kunne kalde mit eget. Det var den længsel og det behov som var grundstenene i mit eventyr.

Hvordan kan det være du først startede sidste år og ikke tidligere?

Omstændighederne, ingen tvivl! Jeg startede YOGO med Pierre Skovgaard og på det tidspunkt boede vi sammen i Aarhus. Pierre og jeg havde samme indstilling til livet på det tidspunkt. Han havde også en drøm om at blive iværksætter og drømte også om 100% at kunne styre sit eget og være sin egen herre. Vi pingpongede lidt frem og tilbage om hvad vi skulle gå i gang og ligepludselig kom idéen med frozen yoghurt og vi greb den.

Og idéen til at det skulle være frozen yoghurt opstod bare spontant?

Ja det var egentlig bare en spontan idé, og det er egentlig utroligt, at det er gået så godt med YOGO, som det nu er, uden vi overhovedet har tænkt videre over det. Der var bare et eller andet… Når vi søgte på frozen yoghurt i b.la USA, så kunne vi se hvor stort og et stigende marked det var og vi tænkte bare; “WOW, det er da underligt det ikke er kommet til Danmark såda
n rigtig endnu.” Så det prøvede vi at gå i krig med. Derudover handlede det meget for os om, at vi kunne skabe et brand, at vi kunne konceptualisere det. Hele tanken om brandet, betød utroligt meget for os, at det ikke bare var frozen yoghurt.

YOGO

Var det vigtigt for jer, at i havde hinanden da i startede?

Ja rigtig vigtigt. Vi ville ikke have startet YOGO uden hinanden. Vi havde en idé om, at det kun skulle være Pierre og jeg, samt et par deltidsansatte, også kunne vi rigtig gå og hygge med det og lade det vokse ligeså stille. På åbningsdagen havde vi dog over 2000 mennesker igennem og efterspørgslen var så stor, hele den kommende måned, at vi simpelthen ikke kunne følge med. Allerede inden for en uge, havde vi 10 ansatte. Opstarten tog rigtig meget på os, både fysisk og mentalt. Det var hårdt og vi havde slet ikke regnet med at det ville gå så hurtigt. Alt var kaos hernede, man havde ikke rigtig kontrol over det og specielt det, tog meget på os. Her var støtten fra den anden uundværlig. Hvis jeg havde det slemt, så kom Pierre og sagde ”du kan godt klare det – vi skal nok få det op” Og omvendt, sagde jeg ”nu komme vi ind i kampen, selvfølgelig kan vi også klare det her, os to.” Så det har været alfa omega, at vi ikke har stået med det alene, for så tror jeg det var gået galt.

Hvad var jeres største udfordring i projektet?

Vores største udfordring har nok været eftermælet. I og med det har gået så hurtigt, så havde vi hverken haft tid til at forhandle med leverandører eller om huslejen. Det eneste vi tænkte på, var at vi bare skulle have varer til i morgen – koste hvad det koste vil. Mange af de samarbejder vi har lavet, har senere hen været rigtig, rigtig dyrer for os, fordi vi bare var nød til at sige ja tak med det samme, da det gik så stærkt. Vi kendte ikke marked, hvor stort det lige var og hvor meget volume det samlet havde. Derfor var det også meget svært, at vide hvor meget vi helt præcis kunne presse vores leverandører – maskiner, inventar osv. Vi vidste ikke helt hvorfor, vi netop kunne tillade os at sige, at vi skulle have en god pris. Argumentationen var svær. Travlheden har derfor gjort, at vi ikke har haft tid til at stoppe op og forhandle b.la. priser. Ja det har været rigtig mange dumme penge, som vi har smidt ud af vinduet pga. det.

Kunne i have gjort noget anderledes når i kigger tilbage?

Hold hold der var meget andet man skulle have gjort, men det vidste vi ikke! Hele processen med YOGO har været, learning by doing. Fordi der er så meget vi er kommet ud for, hvor vi ikke anede hvad vi skulle gøre, også har vi lært det når problemet opstod.

Det der er det sværest at overskue, har helt klart været det bureaukratiske, fordi man ikke har noget at sætte det i relief med. For eksempel, jamen skal man i starten køre halvandenårsregnskab eller køre halvårregnskab, fordi man ikke lige præcis starter 1. januar, også får et skævt årsregnskab? Og hvad har det af betydning, når man b.la skal i banken og have en kassekredit, så vil de jo gerne se et årsregnskab? Alle sådan små ting, hele vejen igennem. Det sjove er, at det hele næsten altid lander hos myndigheder og det er der, at der er lidt fnidder eller udfordringer. Så man skal i hvert fald kende sine ting. Men der er også nogle ting, som man bare ikke aner noget om, inden man starter eller kan sætte i relief, før man står med det hænderne. Man skal ud og have hænderne i det, det er vildt vigtigt ellers forstår man det ikke rigtigt.

Hvad er den bedste erfaring i har gjort?

Den bedste erfaringer er klart, at vi bare gjorde det – uden tvivl. Det er det man skal. Man kan læse så meget man vil, men man bliver måske ikke så meget klogere på det. Man skal ud og have det ind på kroppen for at finde ud af hvad det hele handler om.

Hvad er jeres største optur/succes i har haft?

Det var åbningen…… Der kunne vi flyve, næsten, det var helt vanvittigt. Det er stadig den største oplevelse.

Grunden til jeg synes det var sådan en stor succes hernede (Guldsmedegade, Aarhus). Det er, at de mennesker som arbejde på åbningsdagen, det var Pierre og mig også en veninde, som vi havde fået til at hjælpe. Vi endte med at være 7-8 mennesker på arbejde, fra venner som kom forbi, som vi spurgte om de ikke lige havde lyst til at hjælpe et par timer. Ja, jeg blev endda også nød til at hive mine forældre og lillesøster ind. Det var simpelthen utroligt, at det hele kunne lade sig gøre med alt den kaos. Det lykkes, men det var også her at støtten fra venner og familie betyder så meget.

Hvad sagde familien og venner, har de været med hele vejen?

Mine forældre har været en stor støtte her i starten. Inden vi startede sagde de, ”aarg ja fin ide, fin ide, det er godt med jer” ”Det er spændende”, den fik vi også meget, især når man indledte samtaler med advokater, revisor, banker osv. “Spændende spændende….” Der kunne man udmærket godt høre, at de tænkte – ”HOLD nu op, og tag jer sammen”. Selv min far sagde også at jeg skulle få mig en uddannelse og jeg havde massere af tid til at gøre det pjat.

Ja, man ville få tid senere, men nu ville vi det her, og så kørte vi sådan set bare på. Efter vi åbnede, har vi også fået meget ros og mange har sagt, at det er godt gået af os. Så der var mange, som ikke helt troede på os i starten. Ikke at de troede det ville slå fejl, men fordi de ikke helt var overbeviste om, at frozen yoghurt ville slå igennem i Danmark.

Hvor meget arbejder du om ugen?

Man har lyst til at sige hele tiden, for det gør man i princippet, da der altid er et eller andet at nusse om, men hvis man skal være helt ærlig, og sætte timer på. Så 60 timer om ugen – reelt arbejde. Man er altid på arbejde, men det føles heldigvis ikke som arbejde. Man siger jo, at hvis man finder et arbejde man kan li’, så skal man ikke arbejde en dag mere resten af sit liv. Sådan har jeg det lidt. Jeg føler ikke, jeg har arbejdet en eneste dag de sidste år. Det har uden tvivl været lysten, som har drevet det. Det har været fedt.

Hvad har overrasket dig mest ved iværksætterlivet siden du startede?

Det er ikke en ligeså stor dans på roser, som man hører om. Det skal jeg lige love for. Man hører om mange succeshistorier rundt omkring. Så var der lige en, som skabte en webshop og solgte den for flere millioner, også lavede de et projekt og tjene en masse, osv. Det har virkelig en pris, der er simpelthen også så mange dårlige ting og sure dage, hvor man bare ikke gider. Det er ikke så forgyldt, som man skulle tro.

Har i ofret meget på jeres eventyr?

Personligt ikke så meget, økonomisk rigtig meget. Jeg er ejet af bankerne, de næste 5 år. Men det er en pris, jeg er villig til at betale for at få mit eget. Jeg har aldrig været i tvivl, og jeg ville heller ikke tvivle, hvis jeg skulle ud og låne flere penge i dag – jeg ville gøre det på stedet.

Hvorfor ville du gøre det hele igen?

Jeg tror rigtig meget på den forretning, vi har skabt, også gider jeg bare ikke ud og have et normalt arbejde. Jeg vil være iværksætter, her og nu, og det er også planen resten af mit liv. Hvis jeg på et tidspunkt er nødsaget til at tage et rigtig lønmodtagerjob, fair nok, men jeg tror aldrig jeg vil slå mig ned og gør det fast. Jeg er iværksætter.

Kunne du finde på at starte noget nyt op?

Ja. Vi har en masse idéer om hvad vi kunne lave, når det her kører og fungerer helt optimalt og har en god bund.

Havde i samme tanke og ”gå på mod” da i startede, eller tror du at en succeshistorie påvirker ens drive?

Jeg tror man får mere mod på at prøve noget nyt, frem for hvis ens første virksomhed går nedenom om hjem. Hvis det sker, så tror jeg man vil være mere tilbageholden. Men det skal man ikke være. Man skal i bund og grund være ligeglad med, hvad andre tror og synes om ens virksomhed, om hvad de tænker hvis man gik konkurs, at så er man indbegrebet af at være dårlig. Det passer bestemt ikke.

Alle sådanne tanker om hvad andre synes, det skal man bare lægge bag sig. Hvis man har en god idé, man gerne vil føre ud i livet, så skal man bare gøre det. Ligegyldigt om man har 30 konkurser bag sig…. måske ikke 30, så skal man lige tænke sig om en ekstra gang, men altså, hvis man har nogle mislykkedes projekter, så er det bare op og videre igen. Selvfølgelig er der nogle ting, som går galt. Nu har vi heldigvis, kort efter opstarten, haft nogle partner oppe fra Aalborg, som er mere erfarne end Pierre og jeg. De har været en stor støtte og har kunne korrigere os hvis der har været behov. Det har virkelig gjort en forskel. Der er mange beslutninger, som ville have været helt anderledes uden dem. De er erfarne og har virkelig hjulpet os og har kunne vise os vej

Hvad tror har været det vigtigste for jer undervejs?

  • Støtten fra familie og venner.
  • Et godt samarbejde mellem partnerne

Hvad driver dig som iværksætter? Hvad får dig til at stå op, hvad er der inde i dig?

Helt sikkert det at være herre i eget rige. Bare det er mig eget. Jeg kunne stå og sælge ketchup i poser, hvis det var det. Bare det er mit eget. Derudover tror jeg meget på den tanke, at man er sin egen lykkes smed, man kan hvad man vil.

Hvis du skulle give et råd til en ung iværksætter, hvad skulle de så være?

  • Få en partner, ingen tvivl. Det er meget svært at klare alene. I et partnerskab så står man stærkt.
  • Mavefornemmelse. Hop ud i det. Det er det som er det svære, og som mange ikke tør og ikke helt gør. Jeg husker altid på en af de vigtigste regler indenfor iværksætteri.
  • Hav aldrig en plan b. Man må aldrig kunne stable et projekt på benene, hvor man er inddækket 100% på sine investeringer, så er man mere tilbøjelig til at tage den udvej, hvis det lige pludselig ikke går så godt. På den måde kan man nemt fristes til at tænke hvordan man kommer skadesfrit ud af det i en presset situation. Man skal presse sig selv til det yderste.